Velkommen til Hvidovre Judo og Jiu-jitsu Klub.
Hvis du gerne vil starte i Hvidovre Judo og Jiu-jitsu Klub skal du blot møde op til en træningstime.
Adressen er: Avedøre Idrætscenter, Trædrejerporten 1, hal 3. - 2650 Hvidovre
Følg skiltningen til hal 3.
Spørg dig for og find dagens træner og fortæl at du gerne vil træne med eller blot se på. Vi har et antal gi'er (traditionel træningsdragt) til låns. Men det er ikke sikkert, at der er en i din størrelse og ellers er det fint at starte i almindeligt sportstøj.
Når du er sikker på at du vil forsætte, melder du dig ind her på klubbens hjemmeside (Se vejledning nedenfor)
Du er også meget velkommen til at ringe til os for at høre mere om holdene, telefonnummeret finder du nederst på forsiden.
Medlemskab Step-by-Step
For at blive medlem i HJJK skal du igennem følgende 3 trin
- Opret en profil
- Indmelding
- Tilmeld hold
Når dette er gjort er du medlem og du vil være en del af det fantastiske sammenhold vi har i klubben.
1. Opret en profil:
Dette gøres enkelt ved at du klikker på "Opret profil". Du bliver taget til en formular hvori du skal udfylde nogle informationer om dig selv, såsom navn og e-mail. Er du forældre til et barn der er startet i klubben råder vi til at det er din egen (altså forældrens) e-mail og telefonnummer der angives i de respektive felter, da dette vil give os gode og nemme kontaktmuligheder.
2. Indmelding:
For at indmelde dig og betale kontingent skal du have et Dankort, Visa/Dankort eller e-Dankort - vi arbejder på muligheden for at få indført flere betalingsmuligheder. Du klikker på fanen "Kontingent" og kommer frem til en side med to valgmuligheder. ( ved deltagelse i stævner og graduering kan der være et gebyr )
HJJK har to typer af medlemskaber - A-medlemmer og B-medlemmer. A-medlemmer er for dem, der kommer hyppigt til træning og som A-medlem kan du deltage på alle hold uden ekstraomkostnigner. B-medlemmer er for dem, der enten vil være med til en træning i ny og næ eller som blot ønsker at støtte op om klubben (vi vil selvfølgelig fortælle dem hvor fantastiske motion det er og prøve at lokke dem med til lidt træning engang imellem).
For at betale kontingent vælger du en af de to medlemskaber og bliver du med et par klik taget videre til en sikker betalingsside (læs evt. om dette under "Betingelser").
3. Tilmeld hold
Du er nu medlem af klubben og kan tilmelde dig hold (som A-medlem). Dette gøres ved at du klikker på fanen "Holdoversigt" og vælger mellem de 2 hold for at blive taget til selve holdplanen.
På holdplanen kan du tilmelde dig alle de hold du vil (Obs! vi har enkelte alderskrav).
Gennemgå disse tre step og tillad os at sige
"Velkommen til HJJK, vi glæder os til at træne med dig"